|
Hvad går det ud på?
Først må jeg sige at jeg ikke er nogen ekspert i kemi eller molekyle
teori. Så jeg fortæller jer min forståelse af det, jeg har
kunnet læse omkring projektet.
Man prøver at regne
ud hvilke medicinske stoffer der har mulighed for at arbejde sammen
med visse proteiner, I et forsøg på at begrænse eller dræbe
kræftceller uden at skade raske celler.
Man har fundet frem til 12 proteiner som har forskellige virkninger i
kroppen. De 12 proteiner skal passes sammen med nogle medicinske
stoffer, der så tilsammen skal have en helbredende eller begrænsende
effekt på kræft.
Da man ikke helt ved hvilke medicinske stoffer der vil være bedst. Går
en del af regne stykket ud på at afprøve forskellige afskygninger af
kendte stoffer.
Man har udvalgt mellem 2 og 3 millioner kendte medicinske stoffer, hvert
stof bliver af komputeren ændret til ca. 100 forskellige afskygninger
det vil sige ca. 300 millioner stoffer som alle skal prøves på 12
proteiner. Så kunne man jo sige:" Hvorfor sætter
de ikke bare en eller anden super komputer til at regne den
ud?"
En super komputer kan kun lave en beregning af gangen. Og de fleste
super komputere har deres super kapacitet i relativt korte perioder
af gangen, derfor må andre beregninger vente indtil komputeren er
klar igen.
Beregninger viser at det vil tage ca. 200 år at få lavet de nødvendige
beregninger. Selv om man tager højde for at udviklingen forbedrer super
komputernes kapacitet.
Det er et problem for en forsker at skaffe både resurser og
stabilitet til at gennemføre et sådant projekt.
Han ville jo
ikke selv kunne se eller sikre resultaterne af sine beregninger.
Men hvis man nu delte beregningerne ud i små bidder og satte en masse komputere til at beregne hver
deres lille bid samtidigt. Så vil det gå
meget hurtigere. Jo flere, jo bedre. Det er i grove træk det det her går
ud på.
|