3. Skole periode

Forord
Hovedformålet med 3. skoleophold er, at deltageren opnår nødvendige teoretiske og praktiske færdigheder til at imødegå og afhjælpe kritiske situationer i forbindelse med uheld under transport med bus.
Uge 1

3-1 2000
I dag startede dagen med, at Preben gav de andre et kæmpe nytårschok ! (Vi skulle skrive en stil HVER!!)
Så de var fuldstændig lamslåede, da jeg selv mødte op et par minutter efter de andre, af mystiske årsager, som Erling nok ikke synes, vi bør komme ind på her.
Så jeg tror nok formiddagen var fuldt besat for alle. Stilen skulle afleveres allerede kl. 11.30 (samme dag).
Over middag skulle vi have naturfag, mit personlige yndlingsfag med Inger. Inger sparede heller ikke på krudtet og smed om sig med papir og jeg ved ikke hvad? Så der var også nok at se til hele eftermiddagen. Men et lyspunkt var der dog i finalen. Inger forbarmede sig og gav os 2½ minut før fri. Slut.
Mikael Nielsen, Tylstrup Busser.

4-1 2000
Dagen begyndte med naturfag, hvor vi skulle færdiggøre vores forsøgsbeskrivelser. Det foregik meget stille og roligt, for Inger er blevet mere voksen og velafbalanceret, og det er klassen vel også.
Over middag skulle vi så starte på et nyt fag, nemlig udvidet førstehjælp. Her kom der så endelig noget, vi alle kunne bruge både på arbejdet og i fritiden. Et tilsyneladende spændende fag, som nok skulle give os blod på tanden (igen). Læreren, Claus, lader også til at være en dygtig lærer der kan sit kram.
Vi fik en masse bøger udleveret, som skulle give os et indblik i førstehjælpens verden. I dag fik vi kun lidt undervisning, for tiden var jo derefter.
PS. John K. blev valgt til "Rygernes konge".
John K., AOS.

5-1 2000.
Hvad der er foregået i den første time står lidt tåget for mig. Jeg ankom nemlig først efter rygepausen, da jeg tilbragte timen med at holde min datter i hånden, mens tandlægen anlagde "jernbaneskinner" i hendes mund.
Resten af dagen gik med førstehjælp i et hæsblæsende tempo. Claus er en dygtig lærer, der nok kan gøre faget interessant. Men at sidde stille og se film kan altså godt virke en lille smule søvndyssende.
Heldigvis kan vi også få et godt grin ind i mellem, og det siges jo at være så sundt. Sådan en gang grov, sort Falck-redder-humor er nu ikke så tosset endda.
Men nok om dagen i går; nu gælder det dagen i dag, og vi skal i gang med noget naturfag.
Anette Jacobsen. Combus.

6-1 2000
Dagen startede med at Inger bød os velkommen i klassen.
Hvorefter Anette læste dagbogen op, Herefter gennemgik vi gruppeopgaverne om kraft og Newton. Det tog lidt ekstra tid da der var flere der ikke kunne finde opgaverne.
Derefter fortsatte grupperne med at lave deres forsøgs rapporter om kraft og Newton færdige.
Min gruppe med Hans ved tastaturet og Inger som Hjælp startede med at forsøge at lave et diagram på computeren, det mislykkedes.
Så kom vores ekspert Erling på banen, men det lykkedes heller ikke rigtigt. I stedet gik vi i gang med at lave forsiden til vores rapport.
Efter middag lavede grupperne en moment konkurrence som næsten blev uafgjort.
Derefter lavede grupperne forsøg resten af dagen.
John F. Jensen. AOS.

7-1 2000
Dagen startede med engelsk, det er fredag så det er en kort dag, og dagen sluttede med engelsk og det var så det. Og Mikaels hvidløg er i aftagende.
Ove L. Nielsen. Løgstør Taxa.


Uge 2

10-1 2000
Dagen startede med oplæsning af dagbogen, derefter gennemgik vi vores hjemme opgaver i førstehjælp.
kl 1000 kom Lars Peter fra Hobro Falck station og fortalte om forskellige sygdomme og hvordan man skal hjælpe i forskellige situationer.
Overmiddag lavede vi nogle af vores lektier i grupper, hvor vi derefter gennemgik dem.
Derefter sluttede vi dagen af med en film om stress.
Linda Vase. AOS.

11-1 2000.
Dagen startede med engelsk i fire timer, som gik stille og roligt. Fire timer med ental, nutid, datid, før- og eftertid - eller hvad det nu hedder.
Til middag drog vi sydover i en dobbeltdækker bus udlånt af Thinggaard. På vej til Hobro skete der en ulykke. 1 død af hjerteslag og 5 indebrændte i en bus plus en udbrændt bus. Vi må håbe, at Claus kan få lært os noget brugbart førstehjælp, så næste øvelse gå lidt bedre. Vi besøgte så Falck i Hobro og så stationen, og Lars Peter fortalte os om arbejdet og viste os hvad en ambulance indeholder.
Det trak ud, og vi var først tilbage i Aalborg ved 17-tiden.
Anders Hørsholm. AOS.

12-1 2000
Dagen i dag handler kun om Natur og Miljø.
Vi besluttede at blive i klasselokalet og kun gå i fryseren, hvis det var nødvendigt.
Vi startede med at færdiggøre og finpudse den sidste rapport i denne omgang. Så havde vi en lille prøve. Den gik vel som forventet. Efter en hurtig gennemgang af prøven havde vi lige tid til evaluering.
Erling Preben Hansen Combus.

13-1 2000
Dagen startede utroligt tidligt med at vi mødtes på skolen.
Og så tog vi af sted til Åbenrå for at se en busfabrik.
Men først skulle vi lige samle Claus op i Haverslev, Og så var det ellers med at komme syd på og se busfabrikken. Det var spændende at se.
Og så skulle vi til Tyskland. John og mig havde investeret i nye pas men dem ville de ikke se. Så det var spild af penge. Ellers var det en dejlig tur.
Hans Nielsen. AOS.

14-1 2000
Da dagen i går var en lang dag og vi kun har 4 timer på en almindelig fredag, har vi valgt at flytte timerne fra i dag til i går.
I aften mødes de af os som kan hos Annette i Ferslev til god mad og drikke.
Fed fest.
Erling Preben Hansen. Combus.


Uge 3

17-1 2000
Dagen startede med førstehjælp, først skulle vi gå opgaver igennem som vi havde for der hjemme.
Derefter var der genoplivning, men der manglede en dukke. Så vi skulle lave nogle opgaver i opgave hæftet mens Claus fandt dukken, det lykkedes bare ikke.
Så var det dukkens tur. Først to og to og derefter enkelt mands opgaver. Så der blev genoplivet mange gange.
Næste lektion var brand og brandslukning.
Carsten Bundgaard. Thingaard Turistbusser.

18-1 2000
Vi startede med at have førstehjælp med Claus. Vi startede med at gennemgå opgaverne i arbejdshæftet.
Vi havde også forskellige øvelser på gulvet. Vi havde mange opgaver i løbet af dagen. Vi så også film.
Jeg tror at vi får lov til at gå tidligt hjem. Det spørgsmål bliver først besvaret senere på dagen.
Ove L. Nielsen. Løgstør Taxa.

19-1 2000
Dagen startede med, at vi ventede på krisepsykologen Henrik Løvgren, der kom med et "forsinket" fly fra København.
Men så gik det ellers derudad i et hæsblæsende københavnertempo.
Den mand må næsten være født, mens hans mor løb efter en bus. Ellers var det meget interessant.
Han er en dygtig og noget provokerende mand. Det var i hvert fald umuligt at falde i søvn.
Efter middag fik vi pludselig "fint" besøg af AOS's tillidsmand og hans næstkommanderende (som for øvrigt også er min næstkommanderende). De havde lige fået lyst til at komme i skole, og det kunne de nok også trænge til.
Kl. 14.10 gik psykologen, kl. halv tre gik klassen, og så begyndte de to faglige mænd at snakke uddannelse med Claus.
Det kunne de have gjort lige til i morgen, hvis vi ikke havde haft andre aftaler, så mon ikke de kommer igen en anden gang?
Nå, nok om det. Vi har meget at nå, og Claus har lovet os prøve i førstehjælp på fredag. Dejlig mand, ikke sandt?
Anette Jacobsen. Combus.

20-1 2000.
Dagen startede med en gyser…….. Dansk stil tilbage, uhadada. Og så er det ikke engang den sidste, vi får af den slags.
Vi fik da også straks en novelle at øve os på; Preben er nu så "flink" ved os. Han håber nok stadig, at han kan lære os noget.
Efter middag havde vi engelsk, hvor vi blandt andet legede bus og navn gav diverse køretøjer. Det viste sig at være lidt sværere end først antaget. Hvorfor hedder det for eksempel ikke stationcar på engelsk? Det ville da også være nemmere, hvis alle lærte at tale dansk.
Anette Jacobsen. Combus. (igen).

21-1 2000
Vi skulle have de sidste ting i førstehjælp og brand på plads. En prøve i førstehjælp gik bedre, end vi havde regnet med. Efter førstehjælp blev det tid til evaluering.
Jeg synes, at det er dejligt, at flere på holdet deltager aktivt med deres mening ved evalueringen og ved valget af, hvad vi skal bruge valgfagstimerne til. Men det gør jo, at tingene tager længere tid, end det før har gjort.
Desværre oplever jeg også, at nogle lærere aktivt prøver at lægge beslag på vores valgfrie timer ved at foreslå at bruge dem på ting, som de synes er relevante. Og da holdet som sådan ikke er særlig godt til at finde på alternativer, får de ofte deres vilje. Det irriterer mig.
Måske kan man mistænke de "ikke fastansatte" lærere for at skrabe timer til sig.
Slut på et ellers skide godt skoleophold.
Erling Preben Hansen. Combus.


© VEUD Bus 4