2. Skole periode

Forord.

Opbygning af fagstolthed og identifikation med sit arbejde er hovedformålet med dette skoleophold.
Gennem bearbejdning af andres og egne forventninger til en chaufførs kvalifikationer får deltageren mulighed for at erkende sit værd som buschauffør, når han/hun efterfølgende i uddannelsen får mulighed for at erhverve sig fornøden supplerende kvalifikationer.
(Fine ord ikke ? De er hentet direkte i papirerne. red.)

Uge 1

1-11 1999
Så startede vi på anden periode.
Vi skulle være på teknisk skole Nr. Sundby. Det var spændende det var som at være på virksomheds besøg i Polen, men vi skulle jo også undervises, så vi havde lidt samfundsfag.
Vi snakkede om politik det er sådan et godt emne. Alle har en mening om det men ingen forstår det.
Så da vi havde fundet ud af hvad der var forkert i Danmark. Sprang vi over til Natur og Miljø.
Vi så vores genbrugsfabrik igen. Så lavede vi lige en opgave. Så gennemgik vi den. Det gik så godt at vi skulle lave et projekt.
Så var den dag smuttet.
Hans Nielsen. AOS

2-11 1999
Formiddagen gik med generel snak om samfundet og os individer som en del af samfundet.
Vi nåede også at få en gennemgang af EDB systemet her på skolen og hvordan vi skal forholde os til det. Det var en god halv time som sandsynligvis kan spare os for mange ærgrelser frem over.
Over middag så vi en dokumentar udsendelse ,der havde været i fjernsynet om hvordan børn oplever når deres forældre er alkoholikere.
Det er barske ting disse børn kommer igennem.
I forlængelse af det fik vi vores projekt opgave forelagt. Det er en opgave om hvordan forskellige ting påvirker os, både positivt og negativt som individ og individet på hele samfundet.
Det bliver spændende hvad rygerholdet kan finde af positivt ved at ryge.
Hans Lunden-Hansen. Thinggaard Rutebiler

3-11 1999
Så kom dagen hvor vi skulle have vores første engelsktimer.
Hannah O. Dale, nice littel woman hedder vores lærerinde. Hun lader til at have forstand på at undervise voksne mennesker.
Undervisningen begyndte helt fra bunden af, så alle kunne følge med, og det var jo en god ting.
Jeg er helt sikker på at hele klassen nok skal blive bedre til engelsk efter disse lektioner.
Over middag skulle vi så igen arbejde med vores projekter. Så resten af dagen gik med at hver gruppe gravede efter materialer til deres projekter.
John Kristensen. AOS

4-11 1999
Dagen startede med oplæsning af dagbogen. Derefter gennemgik vi vores hjemme opgaver i naturfag
De var nu ikke så svære, når bare man kan slå op i bogen og se det hele.
Derefter lavede vi et lille forsøg med at blande syrer og baser, indtil vi havde fået en lille sjat saltvand som vi så ind dampede. Det er en dyr og besværlig måde at skaffe sig salt på !
Efter frokost skulle vi have tysk, men vi mødte et par forhindringer i form af en anden klasse i vores "lokale" og en noget bøs lærer, som ikke brød sig om at blive smidt ud.
Men vores tysk lærer Birthe var imponeret over vores effektivitet og handlekraft, og vi fik gennemført vores undervisning.
Ordnung muss sein.
Anette Jacobsen. Combus

5-11 1999
Dagen startede med at Preben bød os velkommen i klassen, og bad Anette om at læse dagbogen op.
Men hun havde glemt alt om dagbogen. I stedet fortalte vi Preben om hvordan vi generobrede vores klasseværelse, som var blevet besat.
Derefter gik vi i gang med kommunikations teknik som var ret så spændende.
Vi fik en opgave som gik ud på at Hans tog Carsten med ud på gangen og læste om en større brand ulykke op fra avisen. Vi fortalte hinanden på skift om brand ulykken, og da Ove til sidst fortalte hvad han havde hørt var der kun tre linjer tilbage, og derefter så vi nogle film om kommunikation.
Derefter blev vi opdelt i grupper på to hvor vi skulle lave aktivt lytning.
Jeg var i gruppe med Linda hun grinte i et kvarter. Vi afsluttede ugen med et stykke af cirkusrevyen.
John F Jensen. AOS


Uge 2

8-11 1999
Dagen startede med at vi på vores sædvanlige højrøstede vis kom til at hilse på vores ven fra "Kampen om klasseværelset". Han tog det ilde op og troede at det var en provokation. Denne misforståelse måtte fjernes før der kunne kommunikeres på civiliseret vis.
Hele dagen var sat af til projekt arbejde og inden længe var alle grupper i gang. Supergruppen var et par ture i byen dels for at låne bøger og for at interviewe tilfældige ofre på gågaden.
Det blev også af nogle observeret at en Lada kan køre baglæns.
Jeg tror at alle oplevede at dagen var den dag hvor der virkeligt gik "hul" på de forskellige projekter.
PS: Preben prøver at udvide vores horisont sommetider måske mere end vores projekter og tid kan bære.
Erling Preben Hansen. Combus

9-11 1999
Dagen startede med engelsk og vi fik snakket udenlandsk hele formiddagen. Undervisningen er afvekslende og selv om nogle kan lidt og andre mangt, og alle bliver hørt så går det godt.
Efter frokost tog vi så alle sammen på familie besøg.
En tur i zoo. vi blev vist rundt i hele haven og fik noget at vide om de forskellige dyr.
Blandt andet at chimpanserne har 99 % af de samme gener som os mennesker. Det ses tydeligt på os, måske er det os der er de dumme. Spise, sove, lege, elske, og så videre dagen lang uden forpligtelser, lektier, projekt arbejde det må da være livet. Vi var også inde i elefant buret, der lugtede fælt men sjovt at se.
Turen i zoo var en god afveksling og vejret var perfekt.
Anders Hørsholm. AOS.

10-11 1999
I dag startede vi med naturfaget. Opgaven var stoffer og sundhed.
Men først skulle vi gennemgå opgaver vi havde for derhjemme, men der var vist flere der havde glemt at løse dem.
Efter kaffe pausen skulle vi lave forsøg om spaltning. Det gik ud på at udvikle Brint og Oxygen, forsøget lykkedes.
Over middag lavede gruppen som jeg er med i, forsøg med at måle ph-værdien i forskellige rengøringsmidler.
Andre lavede forsøgs rapporter på EDB der var en enkelt der sad og chattede.
Efter kaffe pausen var alle ved at være færdige med opgaverne. Inger vidste ikke hvad hun skulle sætte os til, så vi fik tidlig fri. Det var den dag.
Carsten Bundgaard. Thingaard Turistbusser.

11-11 1999 Dagen startede godt.
Vi kom til en låst dør og Preben havde sovet lidt for længe. (1 min.)
Så begyndte vi at gøre vores projekter færdige. Ind i mellem havde John og Linda en godmodig diskussion, som kolorit på tilværelsen.
Ind imellem havde vi også en blomst på bordet i form af Anette. Alle havde meget travlt på computerne med at gøre projekter færdige og det var så den formiddag.
Om eftermiddagen havde vi tysk.
Det var meget godt og det var så den dag.
Ove L. Nielsen. Løgstør Taxa.

12-11 1999
Dagen startede med computer mangel, så nogle af os måtte på en vadetur for at finde et par pc'er.
Fredag var jo dagen hvor vi skulle aflevere vores projekt, og det blev en smule hektisk for mange af os, men vi nåede det da.
Det var så den dag, så vi går weekenden i møde.
Heldigvis
Lars F. Cristiansen Ravnkilde turistfart.


Uge 3

15-11 1999
(Tilsyneladende har vi alle glemt at der skulle skrives om denne dag.
Den har nok ikke været spændende nok. red.)

16-11 1999
Ingen engelsk i dag, da Hanna O'Dale desværre var syg.
Så formiddagen gik for de fleste af os med at lave vores projekter i natur og miljø faget færdige.
Over middag skulle vi have natur og miljø, hvor vi skulle have en lille prøve, troede vi.
Men for undertegnede var den meget, meget svær. Så vi venter spændt til på torsdag hvor vi får den tilbage.
Linda Vase. AOS.

17-11 1999
Vi mødte i klasseværelset, "vores rum". Her blev vi enige om at vi ikke vil have tysk i næste skoleophold.
Derefter kom en dyrlæge fra levnedsmiddel kontrollen. for at fortælle om deres funktion og arbejde. Det var meget oplysende.
Så tog vi på Estrella og så om kartoflens oprindelse og udbredelses historie. Vi fik en gennemgang af firmaet og produktionen.
Så tog vi på Regensen for at spise. John Spiste MEGET !.
Så blev det tid til at bowle.
Vi havde en god dag.
Erling Preben Hansen. Combus.

18-11 1999
Dagen startede med naturfag og vi fik vores standpunkts karakter. Derefter en fælles opgave om miljø.
Formiddagen sluttede med evaluering. Der blev der sat en del ting på plads. Så mon ikke det går, også i 3. periode. Efter frokost skulle to grupper fremlægge deres projekt omkring rygning.
Erling kom med nogle spændende teorier/påstande omkring nogle af de undersøgelser der er lavet omkring rygning.
Sidst på dagen fik vi os rørt lidt i en linedans, og spillet lidt tegn og gæt.
PS: Linda gav kagemand og fik sunget fødselsdagssang.
PPS: Prøve tilbage i atomfysik og kemi om formiddagen - kagemand - dans og leg om eftermiddagen. Alvor og leg, midt imellem er den perfekte buschauffør.
Anders Hørsholm. AOS.

19-11 1999
Det er sidste dag på 2. skole periode.
Vi startede dagen med at fejre vores to piger med en lille gave. Det var skægt at se deres reaktion , da det viste sig at være et lilla sæt bh og trusse.
Så lavede vi den personlige evaluering på dette ophold. (det er hvor vi udfylder et skema som fortæller hvordan vi oplevede perioden. red)
Preben sluttede af med en slutspurt der ville noget. En individuel opgave hvor der var ti spørgsmål omkring sundhed, samfund, arbejdsplads og individet. Vi var nogle stykker som fik travlt da opgaven skulle afleveres kl. 1130.
Herefter var det den samlede evaluering. Her mødte Torben fra AMU og Birte fra AOS op.
Skolens faciliteter fik nogle drøje hug fra vores side. Birte fra AOS mente at vi måske var lidt forkælede.
Vi fik sagt tak for denne gang. Og så skal vi ud at køre bus igen, igen.
Erling Preben Hansen. Combus.


© VEUD Bus 4